Aktier / Holdingselskab
Et holdingselskab (af eng.: hold; besidde) er et selskab, hvis hovedformål er at kontrollere et antal andre selskaber (datterselskaber) ved at besidde majoriteten af aktierne eller anparterne i dem og dermed begrænse konkurrencen.
Som oftest driver holdingselskabet ingen egentlig virksomhed, men der er dog ikke noget der forhindrer det. Det ses også, at holdingselskaber driver virksomhed i samarbejde med datterselskaberne. I teorien er det nødvendigt for holdingselskabet at eje over 50% af aktierne i datterselskaberne, men oftest ejer holdingselskaber en del mindre, idet en vis andel af de mindre aktionærer ikke gør deres indflydelse gældende.
Formålet med at stifte et holdingselskab er bl.a. at minimere risikoen for ejerne, ligesom formen er forbundet med visse skattefordele. Holdingselskabet og dets datterselskaber omtales ofte som en koncern. De fleste selskaber, der indgår i koncernforhold vil være aktieselskaber, men det ses også at kommanditselskaber eller partnerselskaber gør det. Ofte kan holdingselskaber kendes på, at de i deres navn slet og ret bærer betegnelsen Holding, f.eks. NKT Holding.
Om aktier
Aktionær / Aktieselskab / Holdingselskab / Aktieoption / Future / Aktierisiko / Hedgefond / Shortselling / OMXC20 / First North / Aktieindeks / Markedskapitalisering / Børs / Børsmægler / B-aktie / Emission (værdipapirer) / Derivat (økonomi) / Aktionærlån / Københavns Fondsbørs / Værdipapircentralen