Valuta / Deflation

Deflation er prisfald, modsat inflation. Inden for økonomisk videnskab betegner deflation en periode med stadige, generelle prisfald.

Historisk har deflation i visse tilfælde udløst økonomiske kriser endnu mere ødelæggende end hyperinflation. Deflation hænder, når en svag efterspørgsel giver et overudbud på markedet. Med de faldende priser falder også indkomsterne fra kapital og arbejdskraft. Virksomheder må indskrænke eller lukke, mens lønmodtagerne bliver arbejdsløse eller må acceptere en ringere betaling. De faldende indkomster giver en forstærket effekt på den vigende efterspørgsel. Samtidig øger prisfaldet også pengenes værdi. Med almindelige forventninger om yderligere prisfald vil folk have en tendens til at spare op for at hente den potentielle formuegevinst. Resultatet kan blive en meget stor tilbagegang i produktion og forbrug.

Dette skete med depressionen i 1930'erne. Situationen dengang førte til John Maynard Keynes' nybrud i den økonomiske teori. Keynes anbefalede statslige indgreb til forstærkning af efterspørgslen i økonomien.

Den østrigske skole vurderer, at Keynes tager fejl når han anbefaler statslige indgreb i økonomien. De anerkender, at Keynes idéer om ekspansiv finans- og pengepolitik vil kunne fjerne deflationen, men de ser det ikke som værende ønskværdigt. Deflation styrker forbrugernes købekraft, og fører til mere opsparing. Løsningen på de fleste kriser skal netop ikke findes i det som Keynes foreslår, mere inflation og forbrug, som jo netop var årsagen til kriserne, men derimod vil det bedste være at lade det frie marked folde sig ud, og de faldende lønninger som resulterer i deflation, er nødvendige for at genetablere ligevægten mellem efterspørgel og udbud i samfundet. Efterspørgslen, forbruget og lønningerne var kunstigt høje før krisen, og faldende lønninger er derfor ønskværdigt, mens Keynes forslag vil blot udskyde problemerne.

Den japanske økonomi har i årene siden 1990 lidt stærkt under en deflationær tendens. Denne situation opstod i kølvandet på en boligboble, som endte i meget store prisfald og formuetab.